Portræt af Kathrine Assels

Kathrine Assels har altid vidst, at hun ville være forfatter, og har lige siden barnsben haft en lille forfatter i maven. Hun er vokset op med skrivekunsten, da hendes far selv er forfatter, og hun fik tidligt en fascination for, hvordan man selv kunne lave en historie og forme verden, som man ville.


"Jeg kan huske, at det på et tidspunkt gik op for mig, at der var nogle af de børnebøger mine forældre læste for mig, hvor jeg var utilfreds med slutningerne. Men så tænke jeg, at dem kunne jeg jo bare selv skrive om. Så jeg begyndte at skrive slutningerne om, og det var inden jeg rigtigt kunne skrive, så min far skrev det ned, mens jeg stod og dikterede. Så klippede jeg det ud, så det passede med en side, og så lagde jeg det om bag i bogen.

I dag har hun selv to børn, to drenge på 5 og 8½ år, som har været med til at inspirere hende til at skrive børnebøger. ”Man ser verden med deres øjne, ret inspirerende nogen af de måder de oplever verden på. Jeg synes, det er ret inspirerende at tage udgangspunkt i deres måde at se verden på.”

Kathrine Assels karrierevej
Senere hen studerede hun film- og medievidenskab på universitetet. Hun valgte dette frem for fag som litteraturvidenskab og journalistisk, fordi hun her ville få en mulighed for selv at skabe noget, som hun ikke ville få de andre steder. Hun kunne med medievidenskab selv komme ud og fortælle en historie med billeder og ord. Herefter har hun arbejdet med journalistik på forskellige måder, blandt andet for Politikken. Men skønlitteraturen lå aldrig langt væk og hun indsendte flere noveller til konkurrencer, hvoraf hun vandt en, som kom til ændre hendes liv i og med, at hun nu vidste, at forfattervejen ville være mulig. I 2008 debuterede hun med romanen Snydeæg, og hun opsagde sit job for at være forfatter på fuldtid. Siden har hun skrevet både voksen og børnebøger. Hun laver dog stadig lidt journalistik i ny og næ.

Nysgerrigheden som drivkraft
Kathrine Assels har altid været nysgerrig, og det er det der har drevet hendes forfatterskab.
Det vigtigste er måske, at jeg altid har været meget nysgerrig, det er nok det, som altid har drevet mig. Jeg har altid tænkt gad vide, hvad de folk sidder og snakker om. Hvad hende der skal hjem og lave nu. Hvad der foregår bag deres lukkede døre. Jeg har altid gerne ville vide, hvad der foregik - det har været en drivkraft. Jeg kommer meget til at observere, og forestille mig hvad der foregår i deres liv.”

Hun er ikke så meget til at lave de store landskabsbeskrivelser. For hende handler det om at komme ind i hovedet på folk, om at gå helt ind bagved.

Bagom Assels:
·                f. 1972
·                Bachelor i film- og medievidenskab
·                Master i børne- og ungdomskultur
·                Modtog i 2011 statens kunstfonds arbejdslegat

Udgivelser:
·                Snydeæg (2008), roman
·                Violas barn (2011), roman
·                Drengen der hele tiden tabte sit ansigt (2011), børnebog
·                Sure tæer og skøre knogler – en opdagelsesrejse gennem kroppen (2012), børnebog
·                For Milena (2013), roman

Ingen kommentarer:

Send en kommentar